Nyheder
18.3.12 Opdatering og billeder fra Sverige
Da vi er ved at udfase vores slædehundeliv, har der ikke været mange opdateringer her på hjemmesiden det sidste års tid. Det vil der heller ikke komme fremover, men vi vil ikke lukke siden, da der stadig er mange gode informationer og billeder. Vi har stadig 5 hunde tilbage og er lige kommet hjem fra en herlig ferie i Sverige. Se billeder her.
23.3.11 Team Koyuk's nye medlemmer
De tre får fra sidste år er blevet udskiftet med 5 nye Sånefår, der skal være grundstammen i vores fremtidige fårebesætning. Alle 5 var med lam, da vi købte dem, og nu har to af dem allerede født! Se billeder her.
16.1.11 Hjem fra Sverige - med Justin tilbage i teamet
Vi fik Justin tilbage, mens vi var i Sverige. Det fungerede ikke rigtigt, der hvor han var kommet hen, og nu er det næsten, som om han ikke har været væk! Det er rigtig dejligt at have ham hjemme igen, og det var rart, at vi kunne køre med to 4-spand oppe i Sverige. Se billeder fra julen her.
31.10.10 Status og besøg af Silas
Vi har nu 7 hunde tilbage, der alle bliver hos os resten af deres liv. De øvrige hunde har vi afleveret til steder, hvor vi ved, de vil få det godt og vil blive brugt til løb og slædeture. Vi vil stadig selv fortsætte med at bruge vores hunde på samme måde som før, så længe vi har dem - og vi glæder os til vinteren i Sverige! I dag havde vi besøg af Silas, der er en finsk lapphundehvalp. Han hyggede sig rigtigt i løbegården med Laika og Demi. Se billeder her.
17.9.10 Slæde til salg!
Vi sælger vores Bewe-slæde (model Ultra Vario fra 2008) incl. slædepose, scootermåtte og to sneankre. Pris: 18.000 Dkr. eller 2.420 Euro. Det er en fantastisk slæde, men da vi har besluttet os for at nedtrappe vores slædehundeliv, vil vi ikke have brug for den mere.
27.7.10 Sommer i Sverige
For et par dage siden kom vi hjem fra to dejlige uger i Sverige! Temperaturerne var lidt mere moderate end i Danmark, og vi var på flere
ture i fjeldet med og uden gæster. Samtidig var der også tid til masser af hjemlig hygge, afslapning og maling.
Se billeder
her.
13.5.10 Team Koyuk udvider
Sidste weekend ankom tre får til Årslev Engvej 1. De er faldet fuldstændig til og tager sig efterhånden slet ikke af, når hundene sprinter frem og tilbage langs hegnet i lufteområdet i et forsøg på at finde en vej ud til de interessante dyr på den anden side af stien. Det er i øvrigt rigtig god træning for hundene - de får løbet mange kilometer i fuld gallop!
8.3.10 Iditarod, Finnmark og Polardistans
I Alaska er Iditarod i fuld gang. Super spændende - det er bare ikke helt det samme uden Team Norway. Vi glæder os derfor ekstra meget til Finnmarksløbet, der starter på lørdag. Det bliver vildt spændende, og man kan man følge det tæt i masser af livesendinger på nettet, billedreportager mv. Og så køres Polardistans p.t. i Särna - med dansk deltagelse.
20.2.10 Pierre-Antoine Heritiér har fuldført Yukon Quest!
Så kom Pierre-Antoine helskindet igennem Yukon Quest. Han var næsten 4 dage længere om det end vinderen Hans Gatt
- men han kom igennem! Og med 11 af sine 14 hunde. Fantastisk flot!
Vores vinterferie i Sverige er ved at være slut, og vi har suppleret
billedalbummet med billeder fra de sidste dage, hvor vi bl.a. havde besøg af Birger Voigt og hans samojeder.
11.2.10 Levende beskrivelser fra Femund 600
Nisse Uppström og Karsten Grønås har begge to gennemført Femund 600 med Siberians og har nogle rigtig gode beskrivelser fra løbet på deres hjemmesider: Nordvikens Kennel og Kennel Vargevass. Det er vildt imponerende, og det må være en helt fantastisk oplevelse.
11.2.10 Sigrid Ekran vinder af Femund 600
Sigrid Ekran vandt Femund 600 - tæt fulgt af Inger-Marie Haaland.
Robert Sørlie blev nummer 3, og dermed har Team Eukanuba sat sig på alle tre podiepladser i årets Femund 600!
I øjeblikket følger vi med spænding Yukon Quest, hvor vi bl.a. er dybt imponerede over schweitzeren Pierre-Antoine
Heritiér, der kører med Siberians og stadig (efter næsten halvdelen af løbet) har alle sine 14 hunde med.
31.1.10 Fortsat sne i Danmark
Sneen ligger stadig i Danmark, og her i weekenden er der kommet endnu mere til. Lørdag fik vi et par dejlige billeder i hundegården. Nyd dem
her.
Nu starter alle de store løb snart. Femund og Yukon
i denne uge; Finnmark og Iditarod i marts. En god opvarmning er at læse Kenn Andersons
dagbog fra sidste års Iditarod. Den kan downloades gratis her.
24.1.10 Emil Inauen vinder af LGO
La Grande Odyssee er overstået og blev vundet af Emil Inauen. Desværre udgik Robert Sørlie med en skade allerede efter 1. etape.
Forhåbentlig ødelægger det ikke hele hans sæsonplan. Vi håber, Robert hurtigt får det bedre og bliver klar til Femundløbet - og i hvert fald til Finnmarksløbet.
I Norge har resten af Team Eukanuba klaret sig flot i et par større løb: Sigrid Ekran vandt Gausdal Maraton, og Bjørnar Andersen vandt Hallingen.
Dermed fører Bjørnar Norges-cup'en.
9.1.10 Løbssæsonen er i gang!
Så er løbssæsonen for alvor startet. La Grande Odyssee starter i Frankrig i morgen. Følg løbet live på
www.grandeodyssee.com. Ud af 20 deltagende teams er de 5 nordiske
(4 fra Norge og 1 fra Sverige). Følg Robert Sørlie på www.sled.no.
I Alaska starter Kuskokwim300 i næste uge - tjek trailer her.
4.1.10 Jul og nytår i Sverige
Vi har nydt jul og nytår i Sverige med familie og venner. Det har været super hyggeligt, og der har både været tid til slædeture, hygge og afslapning. Vejret har været fantastisk - masser af sne og temperaturer mellem minus 27 og minus 10. Nyd de herlige billeder her.
