Årslev Engvej, Danmark
Siden 2005 har vi boet på Årslev Engvej, lidt udenfor Slagelse. Her har vi perfekte forhold, både for os selv og hundene. Vi har rigelig afstand til naboer og en stor grund, hvor der er god plads til store hundegårde og et 5000 m2 lufteområde.
For at komme rundt med hundene, dels til træning og dels til vores hus i Sverige, diverse løb m.v., har vi en stor trailer og en god bil, der har kraft nok til at trække den og stå fast på selv de mest isede og stejle veje på fjeldet.
Da det jo er meget sjældent, der er sne nok til slædekørsel i Danmark, foregår træningen herhjemme med vogn, som på billedet til venstre (taget af Birger Voigt), eller med ATV (en 4-hjulet motorcykel).
