Evaluering af 2004-2005

I sæsonen 2004/2005 er der sket rigtig mange ting for os. I efteråret 2004 fik vi mulighed for at købe tre voksne hunde fra Kennel Petruschka, hvilket dels var en enestående mulighed og dels gav anledning til mange snakke om, hvad vi ville satse på i fremtiden. Da vi købte de tre voksne hunde, Pacino, Demi og Jamie Lee, valgte vi samtidig at lade Kia, som vi havde købt tidligere på året, gå tilbage til Kennel Petruschka, da vores fremtidsplaner ikke helt stemte overens med Kias evner. Vores tanke er at satse på mellemdistanceløb i fremtiden, og måske endda, når vi har gjort os nogle erfaringer med mellemdistanceløb, prøve kræfter med f.eks. Polar Distans.

Vi har nu 6 gode unghunde fra to forskellige kuld, og med samme forældre. Seks hunde, der alle uden problemer vil kunne gå et mellemdistanceløb. Desuden har vi fortsat Thompson og U2, der begge er ældre hunde, men som stadig har glæde af at være med i efterårstræningen, og som kan lære de unge hunde meget.

I efteråret 2003 købte vi en tung træningsvogn af Helmer og Charlotte. Den havde vi ikke fået brugt endnu, men i sommerpausen 2004 valgte vi at sælge vores biler og i stedet købe én ny bil samt en trailer, så vi kunne bruge den nye tunge træningsvogn. Med hjælp fra Anders Larsen fik vi desuden bygget rigtig gode hundebokse til traileren. De praktiske omstændigheder omkring trailer, træningsvogn, pigdæk til bilen, plads til seler, kæder på traileren mv. har fungeret tilfredsstillende, også på vores træningslejr først i Norge og siden i Lilholmsjö. Dog kunne vi godt tænke os en kraftigere motor/bil, der kan komme frem overalt, uanset sneforhold. Især på vores tur til Norge måtte vi konstatere, at vores bil ikke levede op til de krav, som den her ekstrem-sport stiller til udstyret.

I Norge formulerede vi et par grundregler, som efter vores vurdering er vigtige faktorer at arbejde efter, hvis man skal få succesfulde oplevelser i den her sport. Vi var stærkt inspirerede af den gode filosofiske Clint Eastwood film, Elitesoldaten, hvor Clint’en overfor sine unge marinesoldater formulerede den berømte læresætning: improvise, adapt, and overcome.

Vores læresætning blev til: Omtanke, sikkerhed og overblik.

Omtanke, fordi hundesport kræver grundig planlægning, økonomi og dermed tålmodighed, hvis man skal få tingene til at fungere. Salg af hus, samt omlægning af økonomi og køb af nyt hus med rigelig plads til hundene er et eksempel på omtanke.

Sikkerhed, fordi hundene tilsammen har enorme kræfter, og alt udstyr skal kunne holde til den belastning, det udsættes for. Vores tunge hundevogn er et godt eksempel på en vogn, hvor sikkerheden er i top. Kører man samtidig to på vognen er sikkerheden i top, uanset at man spænder 12 hunde for. Pigdæk er et andet eksempel på, at sikkerheden prioriteres højt.

Overblik, fordi der skal træffes mange beslutninger, der først rigtig får betydning flere år frem i tiden. Vil man nå sine mål, må man hele tiden tænke 5 år frem, og foretage sine prioriteringer ud fra netop disse mål. Vores bytten rundt på hunde er et eksempel på netop disse prioriteringer.

I 2004 lykkedes det endeligt for os at få solgt vores hus. Kort efter købte vi en nyt sted lidt nord for Slagelse, hvor vi endelig frit kan arbejde med hundene. Forhåbentlig kan vi på lidt længere sigt få etableret en rute, så vi kan køre ud og træne hjemmefra. Alt arbejdet med at pakke hus sammen og planlægge flytning mv. gjorde desværre, at vi i år ikke kom til at deltage i nogle danske vognløb. Træningen blev dog prioriteret, så vi stadig kunne deltage i årets helt klare mål, hvilket var Nordic Open i Åsarna. Det betød også, at vi holdt fast i træningslejren i Lilholmsjö, selv om vi overtog det nye hus, mens vi var i Sverige. Her var det godt med hjælp fra vores familie, som klarede alle mulige praktiske ting for os, mens vi lå og trænede hunde.

Vores nye sted at bo bør betyde, at arbejdet med hundene bliver nemmere. Vi har i de sidste år boet et ganske vist utrolig dejligt sted på landet, men med naboer, der i takt med antallet af hunde steg, blev mere og mere utålmodige og intolerante. Heldigvis fik vi solgt vores, hus inden der kom en egentlig nabostrid ud af det. Men på grund af naboerne har stort set alt arbejde med hundene derhjemme drejet sig om at få hundene til at larme mindst muligt, hvilket har betydet, at flere af vores hunde har fået meget dårlige vaner, ved næsten altid at være indenfor. Det har gjort det vanskeligt, når vi var i træningslejr, og hundene skulle leve i deres bokse og i kæder.

I det nye hus kan vi fra start indrette store hundegårde, indhegne grunden så vi kan have løse hunde, når vi læsser bil mv. og lave en kæmpe stor playground, hvor hundene kan få lov at løbe igennem, når der ikke trænes.

Vi gik sidste sæson over til at fodre med Skyttens slædehundefoder "Arktis hvilket er et meget fedtholdigt produkt. Vi handler stort ind sammen med nogle af vores gode venner og kan dermed få en rimelig pris. Alle hunde har haft det godt med foderet, og deres maver har fungeret godt hele sæsonen. I efteråret lykkedes det desuden for os at få en god aftale med levering af frisk kød, hvilket har fungeret utrolig godt. Hundene har taget på – nogle lidt for meget – men der er ingen tvivl om, at en kombination af godt fuldkostfoder, der er rigt på fedt, kombineret med kød, er den bedste løsning.

Vi fik også lavet vores hjemmeside www.koyuk.dk, hvilket var et stort arbejde. Men det er fantastisk sjov at arbejde med hjemmesiden og konstant kunne fortælle nyheder mv. Samtidig er hjemmesiden en forudsætning for at kunne få nogle sponsorer, hvilket vi håber på at kunne få på lidt længere sigt.

I denne sæson nåede vi ikke helt det antal km., som vi havde satset på ved sæsonplanlægningen sidste sommer. Vi fik kørt 350 km på jord, og 230 km på sne.

Men den træning, vi nåede, var god træning. Forstået på den måde, at vi ikke havde nogle skader, at alle ture gik godt, og hundene fik bygget en rigtig god grundkondition op, inden vi tog på den afgørende træningslejr i Lillholmsjö. Vi har brugt vores tunge træningsvogn meget, og vi har været to mand på vognen hver gang. Det betyder ca. 300 kg., som de 8 hunde må trække rundt på ruten i Hvalsø. Det har været rigtig tung træning. Vi har konstant eksperimenteret med forskellige kombinationer, når vi skulle sætte vores spand. U2 har fået lov at gå lead med alle de andre tøser, mens drengene dog har været fast bagerst i spandet. Efter et par uheldige oplevelser med Kanik i lead sidste sæson, besluttede vi, at han måtte blive mere moden, inden har kom op i front igen. Sean, der er et år ældre end Kanik, har i år vist meget fine takter. Han har været lidt lang tid om at blive voksen og har tidligere været meget ukoncentreret på sporet. Den tid er ovre. Sean er en af vores hårdest arbejdende hunde, hver gang. Og med hans 24 kg. gør han en kolossal forskel på spandet. En meget stærk hund, som i de fremtidige mellemdistanceløb vil komme til at betyde meget for teamet.

Alle vores tøser kan derimod gå lead. Alle sætter et godt tempo, og alle kan gå forbi andre spand, og hvad man ellers møder i skoven, så de er alle blevet prøvet. Imidlertid blev det helt tydeligt for os, hvilke hunde der var klart bedst i lead, da vi var på sne. En ting er træning foran vogn i Hvalsø - noget helt andet er hård træning dag ud og dag ind, på sne for fuld speed. Her viste Jamie Lee, at hun er en helt fantastisk leadhund. Laika, der er lidt ung og indimellem lidt ukoncentreret, men som sætter et godt tempo, dannede et godt par med Jamie Lee, så de blev udtaget som lead-team til Nordic Open i Åsarna.

En af de erfaringer, som træder mest frem i vores evaluering fra sæson 04-05, er, at hunde skal testes i hård træning på sne, inden man kan sige noget reelt om deres kvaliteter, og dermed vurdere dem i forhold til fremtidig avl. Vi har hørt andre sige noget tilsvarende, men det gør et større indtryk, når man selv oplever det. De erfaringer, vi har fået med hundene, har samtidig betydet, at vi kan lave helt nye beskrivelser af hundene på vores hjemmeside. Vi har ganske simpelt lært vores hunde bedre at kende.

Nordic Open – årets sportslige mål

Som nævnt har vores sæson i nogen grad været præget af, at vi fik solgt vores hus og dermed måtte bruge tid på at forberede flytning mv. Det har betydet at vi ikke har deltaget i vognløb herhjemme, hvilket har været lidt tamt. Én konkurrence på et år er for lidt. Til gengæld skulle dette ene skud i bøssen gøres godt, og vi havde planlagt en god ferie op til Nordic Open, hvor vi kunne få rigtig mange sne-kilometer i benene på hundene og ikke mindst træningstimer på slæden for musheren.

Træningsbetingelserne i Lillholmsjö var helt fantastiske, og dermed blev vores forberedelser optimale. Hundene var med andre ord klar til konkurrencen, og Jørgen havde fået forbedret sine køreegenskaber på slæden væsentligt. 

På trods af en lille smule nervøsitet og spænding i kroppen var alt meget nemmere end sidste år, da vi deltog i Nordic Open første gang, og det ville da også være mærkeligt, hvis man ikke var lidt spændt inden en stor konkurrence.  

Vi var langt mere trygge ved, hvad der skulle foregå, hvilket gjorde Nordic Open til en bedre oplevelse for hele familien.

Vores mål var at komme på præmieskamlen. Vi mener, vores hunde har potentiale til meget, da de alle går fuld skrue på 20 km, og lead, team og wheelhunde alle leverer varen. På vej til Åsarna var forventningerne derfor store.

Hundene gik også perfekt og præsterede tre rigtig gode gennemløb. Så alt i alt var det endnu en storslået oplevelse sammen med hundene. Den eneste ærgrelse, man kan finde frem, var dels at det ikke lykkedes for os at slå Pia Ångström én eneste dag, og dels at der ikke var flere deltagere. Det havde været endnu større, hvis konkurrencen havde været hårdere.

Vi havde desuden nogle hyggelige dage i Lundsjön hos Sven, Nina og Benjamin, som har været en kolossal hjælp og støtte undervejs. Og det var positivt at møde alle de andre danskere, der deltager i Nordic Open.

Nye indkøb

Vi har købt hele to slæder i år. En Danler konkurrenceslæde og en turistslæde til tung træning på sne. Danleren købte vi brugt af Sven og Nina, mens turistslæden blev købt ny, hos en slædebygger i Østersund, som Nina formidlede kontakt til. Begge slæder har vi været meget tilfredse med. Danleren har Jørgen efterhånden lært at køre på, og det har været skønt at have en stor turistslæde, så vi alle kunne komme ud og sammen opleve naturen og hundene.

Desværre var sæson 04-05 også præget af et fejlgreb fra vores side. Jørgen valgte at stille op som suppleant til bestyrelsen og at gå ind i Sport udland, da det udvalg ikke havde fungeret tilfredsstillende i sæson 03-04. Ret hurtigt blev Jørgen indsuppleret, da klubbens nyvalgte formand – og vores gode ven - Jens Andersen, desværre gik hen og døde, hvilket i øvrigt var frygtelig sørgeligt og et stort tab.

Arbejdet i bestyrelsen viste sig hurtigt at være præget af intriger og manglende visioner. Vi valgte derfor meget hurtigt at trække os ud af klubarbejdet, hvilket var ærgerligt, da vi egentlig gerne ville bidrage til en positiv udvikling af slædehundesporten og kendskabet til Siberian Husky. Måske går vi ind i arbejdet igen en anden gang, når der er flere, der er villige til forandringer og til at lægge en anden stil. Vi vil gerne være med til at sikre, at klubbens arbejde er båret af en fælles interesse og målsætning om at styrke sporten og støtte udøverne og ikke som nu, af gammelt nag, selvpromovering og konflikter.

Slædehundesporten og alle Siberian Husky ejere har brug for en klub, der kan være med til at fortælle resten af omverdenen, at det er nogle fantastiske hunde, som ikke spiser små børn til frokost, men som derimod er fredelige og omgængelige og er med til at give ejerne et liv rigt på oplevelser. Der er også brug for en klub til at skabe bedre vilkår for sporten. Det er f.eks. grotesk, at der ikke er flere steder, man må træne. Endelig var der også mulighed for, at man via en promovering af både hund og sport kunne få flere aktive hundekørere og lidt mere opmærksomhed i medierne omkring vores mange gode løb, hvor der jo både er dramatik og spænding. Mere opmærksomhed ville ligeledes være med til at øge mulighederne for sponsorer til de få elitekørere, der er i Danmark. Der er bestemt brug for en klub med nogle visioner.

      Vi ser frem til sæsonen 2005-2006 !!