Team Koyuk

Skal Danmark være med

Kan det være rigtigt, at man i Danmark udelukkende fokuserer på udseendet, når det gælder avl? I flere andre lande er avlskriterierne en kombination af udstillingsresultater og løbsegenskaber. Bør Danmark ikke også være med på dette?

Af Natasha Epstein og Jørgen Grüner

I flere af de bøger, der er skrevet om Husky'er og slædehundeløb, gives et råd igen og igen. Så længe du kan købe bedre hunde end dem, du selv har, så lad være med at avle på dine egne hunde, men køb i stedet en hvalp. I dette blad samt ved forskellige seminarer har det været diskuteret, hvilke kriterier der er vigtige, når man skal afgøre om ens tæve er den helt rigtige at bruge i avl. Alle disse kloge ord og læresætninger tilsidesættes imidlertid i Danmark, når man formelt skal have sin hund godkendt til avl. Her tæller kun udseendet.

billede 1

Som Huskyejer med stor interesse for løb og dermed for de hunde, der kan gøre sig i internationale løb, er vi – som så mange andre før os – stødt på de problemer, det medfører, når man vil have avlsgodkendt en af sine hunde. Som alle ved, skal man i Danmark have minimum en 2. plads ved en udstilling, før man må anvende sin hund i avlen. Desuden skal hunden være fri for arvelige øjensygdomme og have en fin hofte, hvilket alle vel er enige om er fornuftigt.

En hund i et spil…

Det at møde op til en udstilling med sin hund er for flere løbsinteresserede Huskyejere noget af en farce. Dommerstandarden er mildest talt noget svingende, hvilket medfører, at en hund til den ene udstilling kan få en tredjeplads, mens den på den næste udstilling kan vinde en 1. plads (se indlæg andetsteds i bladet). Det ligner et lotteri, hvor den enkelte dommers holdning til racen spiller en vigtigere rolle end racestandard og viden om racen i øvrigt.

Analyserer man denne situation, er man nødt til at erkende, at udstillinger er andet og meget mere end blot et spørgsmål om at få godkendt sin hund som en værdig racerepræsentant.

Udstillinger har udviklet sig til en sportsgren, hvor skønhedsidealerne hos racen prioriteres. Udstillingerne er blevet en sport, hvor der er rift om de flotte placeringer med henblik på at kunne vinde ære og ikke mindst kunne sælge hvalpe fra de flotteste og mest præstigefyldte vindere/kenneler.

Al respekt fra vores side for de kenneler, der arbejder hårdt på at vinde udstillingerne, og træner deres hunde til netop den optræden i udstillingsringen. Det er jo en fryd at se disse folk fremføre deres hunde i ringen, og det er åbenlyst, at det kræver masser af træning.

Avlskriterier

For os at se er problemet ikke udstillingshundene eller deres opdrættere. Problemet er, at skal vi i Danmark have godkendt en god løbshund til avl, så er vi nødt til at møde op i denne for os totalt ukendte verden og betale penge for, at en dommer, der som regel intet ved om slædehundeløb, skal godkende vores hund til avl. Det svarer til, at man tvang udstillingshundene til at møde op til et løb og vinde en præmie, inden de kunne få lov at avle på deres hund. Her ville man dog i det mindste slippe for de subjektive kommentarer fra dommeren, da resultatlisten ville tale for sig selv.

Baggrunden for problemet er, at man i Danmark har besluttet sig for alene at fokusere på de rent udseendemæssige karaktertræk ved en Husky. Man kan ikke, uanset hvad enkelte måske vil påstå, se hvordan en hund vil klare sig i et hårdt slædehundeløb, når den fremvises i en ring. Man kan heller ikke afkode hundens sociale karakter, med mindre de er ekstreme, i en udstillingsring. Man kan alene se hundens holdning og fremførsel samt aftegninger, ørestilling osv. osv. – alle forhold, der drejer sig om eksteriøret og den metier, som udøves i udstillingsringen . Dog kan man godt se, om en hund faktisk kan klare at trække en let byrde over store afstande i moderat hastighed, men det tager man jo ikke hensyn til i udstillingsringen, selv om det står i racestandarden.

billede 2

Denne problemstilling er kendt af alle, der har været med i gamet i bare nogle få måneder. Den er genstand for konstant debat til enhver sammenkomst blandt Huskyejere. I Norge skriver man endda på en af deres officielle sider, at netop denne diskussion har medført, at mange er gået væk fra Siberian Husky og i dag kører med ikke racerene hunde, så man slipper for de evige diskussioner. En forståelig reaktion.

I Tyskland har man ligeledes haft diskussionerne, og de har medført, at man i dag har to klubber: én der koncentrerer sig om løb og om at bevare racens oprindelige egenskaber og karakter, og én der koncentrerer sig om udstilling.

I Sverige har man valgt at gøre det billigere for opdrætterne, hvis de har fået godkendt deres hunde, men der er i princippet ingen krav om noget som helst. Enhver kan få stambogsført sine hvalpe. Det samme gælder i Norge.

Hvad gælder i Tyskland:

Siden 1991 har der eksisteret 2 klubber, DCNH (den tyske klub for nordiske hunde) og SHC (den tyske Siberian Husky Klub). I 1991 var der en gruppe mennesker gik ud af DCNH og grundlagde SHC.

DCNH har omtrent samme regler som de danske:

1) Fri for arvelige øjensygdomme
2) Fri for Hofteledsdysplasi
3) God placering på en udstilling

SHC’s regler er:

1) Fri for arvelige øjensygdomme
2) Fri for Hofteledsdysplasi
3) Første, anden eller tredje præmie på en udstilling. Hvis hunden kun opnår tredje præmie, skal den have ”Performance certifikat” og må kun parres med en hund, der har opnået første eller anden præmie på en udstilling
4) Arbejdscertifikat (AA, AS eller ”Performance certifikat”)

* AA: 100 km. løbsdeltagelse i alt, herunder mindst et løb på sne. Kan være sammenlagt for flere år
* AS: 100 km. løbsdeltagelse på sne i samme sæson (for c-klasse dog to sæsoner)
* "Performance certifikat”: 3 løb i samme sæson eller 4 løb i alt, hvor hundens team slutter indenfor 125% (åbne løb) eller 110% (renracede løb) af den gennemsnitlige sluttid for de første tre team i den pågældende klasse. Kun løb, der opfylder særlige minimumskrav til antal deltagere og løbets længde kan medtages

5) Opdrætteren bliver besøgt af en ”avlsvogter”, når kuldene er mellem 8 og 12 uger gamle, for at kontrollere, at hvalpene er chippede, vaccinerede, ormebehandlede og i god helbredsmæssig stand. De identificerer forældredyrene med chips eller øretatovering og tjekker i det hele taget hele kennelens ”setup”. Hvis det hele godkendes, kan der udarbejdes stambøger

Hvad gælder i Sverige:

Ingen regler for avl.
Nedsat stambogsafgift, hvis forældrene enten har gennemført et officielt polarhundeløb eller opnået mindst tredjepræmie på en officiel udstilling.
Polarhundechampionat = 3 førstepræmier i polarhundeprøve 3 (højst to i samme sæson) + mindst andenpræmie på udstilling i Sverige eller Norge).
Udstillingschampionat = 3 cert på udstilling i Sverige (givet af mindst to forskellige dommere) + godkendt polarhundeprøve 3.
Polarhundeprøve 3 (Siberian Husky): Grundtiden = De to-4 førstes gennemsnitstid (afh. af antal startende). Førstepræmie = 105% af grundtiden. Andenpræmie = 110% af grundtiden.

Hvad gælder i Norge:

NKK-regler:

1) Kendt HD-status
2) ID-mærkning

NSHK har siden generalforsamlingen 1996 arbejdet for at få godkendt og gennemført en brugshundetest for SH (+ evt. brugshundechampionat) og for at SH skal være trækpræmieret for at kunne blive udstillingschampion. Dette har ikke kunnet gennemføres endnu, da der ikke har været opbakning nok bag forsøget (det er jo ikke noget krav for avl/registrering af hvalpe). Men NSHKs formål er at arbejde for at bevare og videreudvikle Husky’en som slædehund. På deres hjemmeside står der bl.a., at det er vigtigt at få testet hundens brugsegenskaber, før man avler på den.

Tyskland er spændende at studere - ikke bare fordi SHC har valgt fortsat at have visse restriktioner omkring avlen, men også fordi tyskerne klarer sig særligt fint ved de store løb. Ser man på de første 6 placeringer ved alle klasser ved WSA verdensmesterskaberne i år, blev Tyskland noteret for 58% af pladserne, hvilket må siges at være total dominans.SHC’s bud på en løsning er særdeles interessant. På den ene side fokuseres der på hundens løbsegenskaber, men de får ikke lov til at stå alene, da hunden fortsat skal godkendes på en udstilling. Ekstreme hunde – der kun kan opnå en tredjeplads - har dog fortsat en mulighed for at indgå i avlen, da deres løbsevner er væsentlige for racens udvikling, men hunden skal pares med en mere racetypisk hund rent udseendemæssigt. Et efter vores opfattelse interessant bud på et kompromis.

billede 3

Sverige og Norges meget liberale bud på avlsregler er efter vores opfattelse den mest enkle model, og den passer jo fint med tidens ånd. Her handler det alene om tillid mellem hundeejer og kennelklub, og en sådan løsningsmodel ville næppe finde opbakning i Danmark. Nogen vil påstå, at en sådan liberalisering af reglerne vil medføre, at racen vil udvikle sig til en Alaskan Husky. Erfaringerne fra Sverige og Norge peger dog ikke på, at det vil ske, da mange Huskyelskere fortsat vil arbejde på at bevare racens særkende.

I dag fungerer avlskriterierne alene på udstillingsverdenens præmisser. Vi kan vælge at mene, at det er fint. Så skal man bare ikke forvente, at danskerne kommer til at blande sig i kampen om guld, sølv og bronze til de store løb – i hvert fald ikke med hunde avlet i Danmark Vi kan også vælge at give slip på avlskriterierne, som i Sverige og Norge, eller vi kan vælge at bevare nogle avlskriterier, der sikrer, at racen bevarer sine oprindelige egenskaber. Eller vi kan vælge en model som andre brugshundeklubber har valgt, hvor alle hunde skal igennem både den ene og den anden form for test, inden de kan avlsgodkendes.

Endelig kan vi pålægge klubben at udvikle en dansk model, hvor både udstillingshunde og løbshunde tilgodeses. For enhver ved – når vi skal være ærlige – at det er to meget forskellige hundetyper, men den ene sport kan for os at se være ligeså god som den anden. Vi er alle interesserede i at bevare vores race, Siberian Husky, men det som vi holder af ved hunden er meget kompleks. Vi holder meget af hundens sind og dens enestående evne til at fungere i en flok og så holder vi af slædehundeløb, og den smukkeste hund er for os den der holder ligeså meget af slædehundeløb som os selv. Efter vores opfattelse har ingen patent på sandheden om Siberian Husky.